Klubmodul henter siden
Sct. Hans Gisseløre 2024 - møde for hjælpere
Tilmeldingsfrist er overskredet

Infoaften torsdag den 16. maj kl. 19.00 for interessede hjælpere til Kalundborg Svømmeklubs Sct. Hans fest den 23. juni på Gisseløre

Initiativrige forældre til svømmere i Kalundborg Svømmeklub er i fuld gang med at arrangere en flot Sct. Hans fest på Gisseløre ligesom i gamle dage, hvor byens borgere mødtes, hyggede sig og nød midsommeren sammen.

Der er allerede planlagt aktiviteter, mad, drikkelse, sang, musik og taler og selvfølgelig bål. Alt sammen for at reklamere for og rejse penge til klubben, og samtidig give Kalundborg et Sankt Hans arrangement tilbage. Du vil snart kunne læse om det i de lokale medier.

Vi har brug for hjælp, både op til arrangementet, på dagen, og efterfølgende ift. oprydning. Infomødet har til formål at fortælle om arrangementet, de forskellige arbejdsgrupper og fordele frivillige kræfter i hver gruppe. Tilmeld dig derfor denne infoaften i svømmeklubbens klublokale i Kalundborghallerne, hvor du kan høre hvad vi har brug for hjælp til, og du kan byde ind med det du kan.

Arrangementsudvalget håber meget på at svømmeforældre, og andre der vil støtte svømmeklubben, vil bakke op om at vi som klub kan lykkes med arrangementet og tjene nogle penge til klubkassen. På forhånd tak for at støtte op!

Mvh. Arrangementsudvalget

Tilmeldte
17 /100
Tilmeldingsfrist
15.05.2024
Tidspunkt
16.05.2024 kl. 19.00 - 16.05.2024 kl. 20.00
Sted
Kalundborg Svømmeklubs klublokale, Kalundborghallerne
Pris
0,00 kr.
Du har efterfølgende mulighed for selv at rette din tilmelding eller afmelde dig, under 'Mine tilmeldinger'