Klubmodul henter siden
K2/K3 Træningslejr 19.-20. april 2024
Tilmeldingsfrist er overskredet

Så er det tid til sæsonens sidste træningslejr for K2/K3. Den foregår den 19.-20. april i vante omgivelser i Kalundborg, hvor vi skal overnatte i Scenesalen i Kalundborg Hallerne, spise i klublokalet og svømmetræne i svømmehallen. 

Detaljeret program og pakkeinfo kommer ud senere, men af hensyn til bestilling af T-shirts åbnes tilmeldingen nu. Sidste tilmeldingsfrist er den 1. april.

Men alligevel lidt om programmet:

Vi mødes fredag eftermiddag i svømmehallen klar til den første træning kl. 15:00. Ud over fredagens træning, vil der blive 2 træningspas lørdag, et om morgenen og et om eftermiddagen. Sidste træningspas slutter kl. 16.45 lørdag, hvorefter træningslejren er slut.

Vi håber at nogle forældre vil lave aftensmad fredag og komme og servere for børn, holdledere og trænere i klublokalet. Holdledere vil stå for indkøb til morgenmad og frokost lørdag. Vi inkluderer et budget i betalingen for træningslejren, og dem, der indkøber/laver mad, lægger ud og får penge retur fra svømmeklubben.

I prisen for træningslejren er ud over mad, drikkevarer og snacks også aflønning af trænere samt en træningslejr T-shirt med navn. 
Vælg mellem følgende T-shirt størrelser: Junior str: 116, 128, 140, 152, 164. Dame str: XS, S, M, L, XL. Herre str: S, M, L, XL, XXL. Størrelser kan evt. prøves i SportMaster Kalundborg.

Vi har brug for to forældre (helst 1 mand og 1 kvinde), der kan være overnattende holdledere samt være med til at planlægge programmet for weekenden. Uden holdledere vil det ikke være muligt at afvikle træningsweekenden. 

Svømmerne er altid klar på kage fredag aften og boller til morgenmad og frokost lørdag, så kan I bage og medbringe noget til weekenden så meld jer endelig. 

På K-Udvalgets vegne

Kim Poulin Hansen

Tilmeldte
14 /30
Tilmeldingsfrist
02.04.2024
Tidspunkt
19.04.2024 kl. 15.00 - 20.04.2024 kl. 17.00
Sted
Kalundborg Svømmehal
Pris
650,00 kr.