Frøer (4-5 år)
På Frøholdet er der én forælder eller anden pårørende med i vandet pr. barn. Undervisningen foregår på børnenes præmisser og med inddragelse af forældrene til at støtte børnene efter instruktørens anvisning. Undervisningen foregår i det lille varme bassin. I undervisningen er der fokus på vandtilvænning og udvikling af de fire grundlæggende færdigheder: Balance, vejrtrækning, bevægelse og elementskift. Forskellige lege og vandaktiviteter er en del af undervisningen.
Holdet skal forberede børnene på klubbens begynderhold 1) Klovnefisk mini.
Læringsmål for Frøholdet
Barnet kan komme sikkert i og op ad vandet
Barnet er tryg ved at have hele hovedet under vandet både med og uden svømmebriller
Barnet kan skabe fremdrift med crawlben
Barnet kan puste luft ud under vandet med hhv. munden og næsen
Barnet kan sætte af fra væggen med begge fødder samtidigt og glide med begge arme op over hovedet
Barnet kan bevæge sig frit i vandet med et redskab
Barnet kan flyde på maven og ryggen i X -position
Barnet kan komme sikkert fra stående på bunden, til liggende i flydende x- position og tilbage til stående
Barnet kan vende fra ryg til maven om længdeaksen med hjælp
Barnet kan lave en kontrolleret indånding med munden nær vandoverfladen og holde vejret under vandet