Kalundborg Svømmeklub planlægger at afvikle 2 årlige stævner i Kalundborg Svømmehal. Klubben forventer, at alle forældre til klubbens konkurrencesvømmere hjælper til med de opgaver, der er i forbindelse med afviklingen af stævnerne. Opgaverne er bl.a. opstilling og klargøring af stævnet, på stævnedagene er det forplejning af officials og trænere, være holdleder, være official, præmieoverrækkelse og endelig oprydning ved stævnets afslutning. 


 

Kalundborg Swim Cup 

 

Kalundborg Svim Cup er klubbens store stævne, som afvikles over to dage i efteråret med Livetiming og direkte finaler. Det er primært sjællandske klubber der deltager i stævnet - klubber længere væk fra er naturligvis også meget velkomne. Der er gode overnatningsmuligheder på Kalundborg Vandrehjem, der ligger i kort gåafstand fra svømmehallen. Det er også muligt at overnatte billigt på en af byens skoler. Vi tilbyder bl.a. lucky-draw præmier fra lokale sponsorer, heatpræmier, kagemandsløb og udsøgt forplejning til officials og trænere. 


 

Kalundborg Sprint

Kalundborg Sprint er klubbens endagsstævne i foråret. Stævnet er med korte distancer for primært børne- og årgangssvømmere - ældre svømmere er også meget velkomne til at svømme med. Det er primært sjællandske klubber der deltager i stævnet - klubber længere væk fra er naturligvis også meget velkomne. Vi tilbyder bl.a. heatpræmier og kagemandsløb samt forplejning til officials og trænere.