Klubmodul henter siden
Tilmelding K1/K2 Træningslejr uge 42 2023
Tilmeldingsfrist er overskredet

Kære svømmere og forældre,

Klubben arbejder på at arrangere en træningslejr i uge 42 for K1 og K2 svømmerne. Vi vil gerne som tidligere arrangere den et godt sted under varme himmelstrøg, hvor der kan trænes i et udendørs bassin, og hvor vi bor med fuld forplejning. Vi har fået tilbud på træningslejr i Spanien, Grækenland og Tyrkiet. Igen i år er priserne steget en del, og det udfordrer os på økonomi. 

Af hensyn til den videre planlægning har vi behov for at få en tilbagemelding om hvorvidt I støtter den nuværende plan om en træningslejr i Sportscamp Loutraki, 80 km fra Athen i Grækenland. Andre svømmeklubber har brugt denne camp og været glade for det. Alternativt skal vi forsøge at lave en billigere træningslejr i Danmark, Tyskland eller Sverige i stedet. 

Hvis I støtter planen om en træningslejr syd på, så har vi behov for at kunne indgå bindende aftale med rejsebureauet indenfor kort tid.  Derfor er der allerede nu behov for at I giver en bindende tilmelding for svømmernes deltagelse, hvor egenbetaling bliver 5.000 kr. pr. svømmer - det samme som sidste år. Der bliver mulighed for at betale turen i 4 rater af 1.250 kr. Bemærk ved senere afbud betales turens fulde pris, som forventes at ligge på ca. 7.200 kr. 

Hvis I vælger ikke at deltage, bedes I angive om det er fordi I synes egenbetalingen er for høj. Som udgangspunkt vil det være flertallet, der ved tilmelding beslutter om træningslejren gennemføres med ovenstående egenbetaling. Betalingsevent oprettes når turen er endeligt fastlagt.   

Forventede rammer for træningslejren:

De foreløbige flytider er afrejse mandag d.16. oktober og hjemrejse søndag den 22. oktober.

Træning - Der svømmes i udendørs 25 eller 50 meter bassin 2 x 2 timer om dagen.

Indkvartering er i hytter med 4-6 senge beliggende i Sports Camp Loutraki. Turen er inkl. helpension. Maden serveres som buffetmåltider.

2 trænere og 2 holdledere vil deltage på turen. Hvis forældre har interesse i at være holdleder, så angiv det ved tilmelding. Holdledere får dækket 50% af rejsens pris af klubben - dvs. egenbetaling bliver 4.200 kr. for overnatning på enkeltværelse.     

Vi har endnu ikke modtaget informationer på muligheder for medrejsende forældre og søskende, men vi er i gang med undersøge det. Hvis det har interesse så bedes antal forældre og antal søskende inkl. deres alder angives ved tilmelding. Når vi har fået et tilbud for medrejsende familie, så vil der blive oprettet event med bindende tilmelding for disse.

Et billede, der indeholder swimmingpool, sport, svømme, FritidscenterAutomatisk genereret beskrivelse        Et billede, der indeholder udendørs, sky, vand, landskabAutomatisk genereret beskrivelse

Et billede, der indeholder tekst, mur, indendørs, KøkkenbordpladeAutomatisk genereret beskrivelse   Et billede, der indeholder udendørs, sky, træ, planteAutomatisk genereret beskrivelse

Se evt. mere på Træningslejr Svømning i Loutraki | Svømmelejr med OLKA Sportsrejser og SPORTCAMP | Κ?ντρο Αθλητικ?ς Προετοιμασ?ας

Med venlig hilsen

K-udvalget

Tilmeldte
31 /50
Tilmeldingsfrist
25.04.2023
Tidspunkt
01.08.2023 kl. 08.00 - 02.08.2023 kl. 23.00
Sted
Loutraki Grækenland
Pris
0,00 kr.
Du har efterfølgende mulighed for selv at rette din tilmelding eller afmelde dig, under 'Mine tilmeldinger'